Mød Claus træner på Årgang 2006
Mød Claus træner på årgang 2006
Hvordan kom du i gang som frivillig?
Jeg startede som frivillig da min dreng begyndte at spille fodbold. I første omgang som hjælpetræner og senere som ansvarlig for U11 årgangen
Lidt om dig selv?
Jeg er 42 år gammel, familiefar og vild med fodbold. Jeg har 4 års trænererfaring, har taget DBU’s B2 træneruddannelse og har selv spille fodbold på amatørniveau.
Til dagligt arbejder jeg med kvalitetsledelse hos SOS International
Hvad får du ud af at være frivillig i AIF?
Igennem fodbold har jeg mødt en masse glade og engagerede frivillige forældre, trænere og ledere, der elsker fodbold og er villige til at give AIFs fodboldspillere (børn og voksne) lidt af deres tid, så vi alle kan kommer ud og spille en masse fodboldkampe.
Helt grundlæggende er jeg optaget af hvordan vi som frivillige trænere kan give alle drenge- og pigespillere den bedst kvalificerede fodboldtræning og når det lykkes giver det mig stor tilfredshed og glæde.